Food Bank

Giv af dit overskud!

Ved Enghøj Kirke har vi taget et tiltag i kampen mod fattigdom. Vi er begyndt at samle ind til Food bank i Sct. Clemens kirke. 

Sct. Clemens kirke´s "Food-bank" er en hjælpende hånd til de borgere, der står i en akut situation og helt bogstaveligt ikke har penge til mad. Det er alle type mennesker, der kommer og får hjælp fra food-banken, både enlige og familier.

Der bliver ikke stillet spørgsmål, når folk kommer og spørger om hjælp, ofte er det ret grænseoverskridende for den enkelte at stå i den situation at skulle bede om hjælp til mad. Der bliver udleveret en pose med madvarer, her kan det være godt at vide, om man f.eks. har børn, så der kan blive pakket en god pose, der passer til den enkelte.

Det er meget forskelligt hvad og hvor meget der er i "Food-banken". Det afhænger ene og alene om, hvor mange madvarer / husholdningsvarer der bliver givet til "Food-banken"

Vil du donere til Food Bank?  

Kom med langtidsholdbare madvarer (morgenmadsprodukter, dåsemad, pasta, ris. o. lign.) vi modtager IKKE frostvarer, kølervarer, frisk frugt og grønsager. Du må også gerne komme med vaskepulver, toiletpair, tandpasta o.lign.

Varerne stiller du enten lige inden for døren i kurven under plakaten med "Food-bank" i sognegården eller stil varerne på gulvet ved kurven. Derudover kan varerne afleveres i våbenhuset i kurven under plakaten Food Bank i kirken om søndagen fra kl. 9.30-11.30. 

Derefter vil personalet sørge for at varerne bliver fragtet ned til Sct. Clemens kirke. 

Tid & sted

Mandag-fredag kl. 9-13, tillige torsdag kl. 16-17. Søndage i kirken fra kl. 9.30-11.30. 



 


For voksne

"Herren svinger tryllestagen", er titlen på en ny salme skrevet i 2012. Salmen findes i 100 salmer, et nyt salmetillæg fra 2016. Vi får besøg af Morten Skovsted, som var hovedredaktør på salmetillæget.

For voksne

Mangler du et overblik over arrangementer i løbet af de næste måneder? Du kan altid danne dig overblik over både gudstjenester og arrangmenter ved at klikke herunder.