Tanker til eftertanke

Æbler og nåde

Septembers himmel er så blå, og dens skyer lyser hvide. Æblerne lyser rødt på træernes grene, mens høsten går ind. Sådan er efteråret en frodig og livsbekræftende tid blandet med et stænk af vemod, fordi vi også forbereder os på, at det hele om kort tid vil falde til jorden: æblerne, bladene, regnen, solen.

På vores breddegrader er der i denne tid massevis af æbler, som er lette at komme til. Vi kan nå dem på træerne eller i løvet på jorden. Og der kan være så kort vej fra, at man tager æblet og måske børster det lidt af, til man kan sætte tænderne i ren nydelse og en septemberhimmelsk smag af sol og saftighed, at man næsten glemmer, hvor stor en gave det er at kunne plukke af naturens skatkammer. Det er nådigt af naturen, at den giver.

Forfatteren Karl Ove Knausgård filosoferer over æblets egenskaber og tilgængelighed i bogen Om efteråret. Af én eller anden grund, skriver han, er skrællen tynd og let gennembidelig i nordens frugter. Det gør, at man hurtigt kommer frem til nydelsen. Æbler, pærer, blommer osv. Man plukker frugten, og straks er det godt! Hvorimod frugterne sydpå er mere besværlige. Her skal der et større pillearbejde til for at komme ind til det gode i f.eks. appelsin, banan, granatæble, passionsfrugt.

Knausgård foretrækker det sidste i livet generelt; at man må arbejde for føden, og at nydelsen skal fortjenes. Det er som med templets søjlegård; at man må arbejde og bevæge sig langsomt frem, inden man til sidst når helt ind til det hellige og skjulte gode. Derfor udfordrede Knausgård sig selv som barn: ”Da jeg var helt lille, begyndte jeg at spise hele æblet. Ikke kun frugtkødet, men også hele kernehuset med alle stenene i, og stilken med. Det var ikke fordi det smagte godt, tror jeg, heller ikke fordi jeg mente at der ikke skulle gå noget til spilde, men fordi det at spise skroget og stilken gav nydelsen modstand. Det var en slags arbejde i omvendt rækkefølge: først belønningen, så arbejdet.”

Med Guds nåde er det måske på samme måde som med sensommerens æbler i et knausgårdsk perspektiv. For om Guds nåde – hans kærlighed, overbærenhed og mildhed over for os – tror vi, at den kommer til os fra begyndelsen, uden at vi har arbejdet for den, uden at vi har gjort os fortjent til den. Som mennesker bliver vi ved med at gøre ondt mod os selv, hinanden og den verden, vi er en del af. Vi opfører os modsat af det, vi skal, og derfor burde Gud måske have vendt os ryggen og ladet os sejle vores egen sø.

Men Gud holder fast i os, på trods, igennem sin søn, Jesus Kristus. Gud viser sin nåde og godhed, som et sensommeræble i vores hænder, vi kan spise af og mættes ved. Og samtidig fordrer nåden et ”arbejde” af os, på en finurlig måde lidt ligesom Knausgård, der også gnaver i kernehuset. Han får først det gode, spiser og nyder, men derefter skal der også gøres noget. For ud af Guds nåde og kærlighed, springer også en opgave for os i at give det videre; at omsætte det og formulere det på ny alle dage for dem, vi står overfor.

Sådan er livet spændt ud imellem en gave og en opgave – at modtage fra Gud og at give videre til vores medmenneske. For med Guds nåde og kærlighed er det som med sensommerens æbler: Vi får nådens fylde og himmelske smag givet først. Men opgaven er omvendt også at give den kærlighed videre til vores medmenneske

 

Simon Emil Koefoed

Sognepræst

Denne side er fuld af tanker fra vores præster Alice Pedersen og Simon Emil Koefoed. Har du idéer eller kommentarer til Tanker til eftertanke, er du velkommen til at kontakte Alice eller Simon. Du kan finde deres kontaktoplysninger herunder:

 

 

 




For voksne

"Du som har tændt millioner af stjerner..." melodien til denne smukke salme er skrevet af Erik Sommer, konservatorieuddannet musikpædagog og han gæster Enghøj sognegård d. 26. oktober. 

For voksne

Mangler du et overblik over arrangementer i løbet af de næste måneder? Du kan altid danne dig overblik over både gudstjenester og arrangmenter ved at klikke herunder.