Tanker til eftertanke

I kornet i hornet, i sax og i sex

Det gav stof til eftertanke, da jeg ved en gudstjeneste i januar valgte en salme af Hans Anker Jørgensen fra kirkens nye salmebogstillæg. Salmen hedder Gud ånder i kornet og er vedlagt. Store dele af menigheden henvendte sig til mig efter gudstjenesten, med spørgsmål til teksten. For kunne det være rigtigt, at der stod: ”Gud ånder i (…) elskovens højder” i første vers, og at der i sidste vers stod sex og ikke sax(ofon) som i første vers? Det skabte både forvirring og nysgerrighed!

Vers 1

Gud ånder i kornet,
kornetten og hornet,
i orgel, harmonika, sax og obo,
i elskovens højder
i hyrdernes fløjter
i os, når vi synger de mindste til ro.

Vers 6

Vi takker for kornet
kornetten og hornet,
for orgel, harmonika, sex og obo,
for ånd og for unger,
for mad imod hunger,
for engle, der synger os alle til ro.

 

Salmen opfyldte to krav den søndag. Med benævnelsen af julens begivenheder placerede den sig fint i Helligtrekongertiden, hvor vi prøver at forstå julens betydning. Dernæst var der henvisninger til søndagens evangelium om hvedekornet, der må dø for at give nyt liv. Men det, der fik opmærksomhed, var forundringen over det erotiske, som pludselig indfandt sig på kirkebænken, en uskyldig søndag morgen.

Det rejser for mig spørgsmål om, hvordan vi taler og kan tale om Gud. Er det passende at skrive, at Gud også er en del af elskovens højder? Og kan man takke Gud for, at han også er en del af sex?

I Himlens navn: Ja! Alt andet ville være en begrænsning af Guds væsen. Hans Anker Jørgensen har skrevet en takkesalme og en salme om skabelsen – den jord og det liv, vi alle er en del af. Og ligesom Brorson i Op al den ting bliver bjergtaget af Guds skabelse og lister en række fantastiske elementer op – fuglestemmen, blomsterne i enge, stjernerne osv. – på samme måde gør Hans Anker Jørgensen om end i et mere moderne sprog. Gud er f.eks. til stede i hornet, i sang, i snak, i skrig, i krig, og ja, i elskov og sex. Og som sådan er Hans Anker Jørgensens salme også en salme om Guds nærvær alle steder. Det nærvær, vi knytter os til, når vi f.eks. beder en bøn, eller når vi håber, at Gud er med os alle dage indtil verdens ende. Allestedsnærvær kan ikke gradbøjes, og derfor giver det ikke mening at holde Gud ude af særlige sider af livet.

Jeg forstår, hvorfor temaet skaber debat. Siden Adam og Eva så, at de var nøgne og derefter dækkede sig til, har kirken haft en lang tradition for at gøre det samme – også påvirket af den kultur, kristendommen voksede ind i og ud af. Det seksualiserede og ”urene” menneske blev skamfuldt, og det banede vejen, særlig i katolsk tradition, for f.eks. forbud mod sex før ægteskab og ophøjelsen af et liv i cølibat. I en dansk kirkelig sammenhæng har der og eksisterer der stadigvæk en blufærdighed. Det opdagede bl.a. sognepræst Poul Joachim Stender i 2010 med bogen Med Gud i sengen, som skabte lige dele røre og inspiration.

Noget helt andet er, hvad der er lødigt, og hvad der er plat at skrive. Hans Anker Jørgensen har i mine øjne skrevet en elegant salme, og jeg kan sagtens finde tekster, der i højere grad kalder på ”en ordentlig tone”. Bibelen er for den sags skyld heller ikke blottet for erotik. Eksempelvis er Højsangen i Det gamle testamente én lang forgudelse af det modsatte køn, og hver en skøn detalje på kroppen nøje beskrevet. Og når man som teolog studerer de bibelske originalsprog, er det tydeligt, hvor meget tiden, kulturen og den enkelte oversætter sætter sit præg. I Ruths Bog siger svigermor No’omi f.eks. til Ruth, at hun skal ”klæde sig af og lægge sig ved hans [Boaz’] fødder” (Ruths Bog 3,4). Fødder er her en oversættelse af det hebræiskeג ל  ר ’rægæl’ som en tysk ordbog også oversætter med ”schamteil”, på dansk: ”den skammelige del” eller bare: penis. Og så er betydningen pludselig en ganske anden.

Hvorom alting er: vores tro og vores gudsbillede vil altid kalde på en refleksion, og derfor spørger jeg, hvordan vi i dag kan tale om Gud. Hans Anker Jørgensen bidrager med sin salme og sit sprog til at åbne for samtalen om Gud. Han glæder sig over det, der er godt i livet – det, der i Guds rige bl.a. giver glæde, fornøjelse og velvære. Det, der giver forbindelse, nyt liv, og som præger vores relationer med hinanden og med Gud. Og han takker Gud for det, fordi det hele tilkommer Gud.

Simon Emil Koefoed, sognepræst. 

Denne side er fuld af tanker fra vores præster Alice Pedersen og Simon Emil Koefoed. Har du idéer eller kommentarer til Tanker til eftertanke, er du velkommen til at kontakte Alice eller Simon. Du kan finde deres kontaktoplysninger herunder:

 







 




For alle

Vidste du at vi har et integrationsarbejde ved Enghøj Kirke? Vi forsøger at skabe relationer mellem familier/par/enlige på tværs af landegrænser, kulturer, religion og sprog.

For alle

Tusind tak til alle, store som små som gjorde forestillingen om Moses til en fantastisk oplevelse. Vi synes vi har verdens sejeste, sødeste og dygtigste børn i Club Enghøj!