Tanker til eftertanke

Václav Havel, den tidligere præsident i Tjekkoslovakiet og derefter i Tjekkiet, sad i fængsel i flere år under kommuniststyret. Fra fængslet skrev han i 1980 et brev til sin kone, Olga, hvor et afsnit lyder: ”Jo mere jeg tænker over det, jo mere hælder jeg til, at det afgørende er, at mennesket ikke mister håbet og troen. Den, der mister det, er selv fortabt, lige meget hvor meget lykke og held, der overgår ham. Den, der ikke mister det, kan det på den anden side set aldrig gå helt galt”.

Det samme ser vi i flere udtryk eller ordsprog om håb som f.eks.: “Håbet er lysegrønt” eller “Så længe der er liv, er der håb. Det modsatte udtrykkes f.eks. i ”Dantes guddommelige komedie”, hvor der som indskrift over indgangen til helvede står: ”Her lades alt håb ude!”.

Håb er en livsnødvendighed, og håb er en drivkraft. For håbet åbner en vej ud af den aktuelle situation, en vej ud af det, der synes uundgåeligt, samtidig med at vi bevarer erkendelsen af det, der er lige nu. Håbet betyder altså ikke en flugt, men det er en længsel efter forandring af det nuværende.

Men ethvert håb kan blive angrebet, også hårdt angrebet. For håb hænger tit sammen med frygt og vrede, og engang imellem kan det synes, som om frygt skjuler håbet. Eller frygten angriber vores håb, fordi me-dierne igen-igen fortæller, at menneskers vrede og hævntørst gør, at de bevidst planlægger handlinger, der prøver at ramme andre på deres tryghed.

Kan vi selv være med til at give håbet plads i livet og i verden? Midt i og på trods af alt det, der modsiger håbet?

Det tror jeg bestemt, vi kan. For vi kan låne ord og billeder om håb. Vi kan låne hos hinanden, når vi taler om det, der trænger sig på, for bare ved at tale om det svære med hinanden, kan vi få nyt mod og nye perspektiver.

Og vi kan låne ord og billeder i kunsten, litteraturen og musikken, fordi de på en udefinerlig måde holder os fast på, at der er mere og andet at sige end frygten og vreden.

Vi kan især låne ord og billeder i kirken. Og måske er det netop en af kirkens største opgaver i vores tid at tale håbsord og give ord og billeder til menneskers håb. For Guds store fortælling kommer os i møde og bli-ver for os som et udsigtsvindue, hvorfra man kan se ørkenen blomstre og frisk vand vælde frem i udtørret land.

Og i Guds store fortælling lades intet håb ude, for alt er ved det nye – for nu at sige det med finurlige låneord af Benny Andersen.

Alice Pedersen, sognepræst. 

Denne side er fuld af tanker fra vores præster Alice Pedersen og Simon Emil Koefoed. Har du idéer eller kommentarer til Tanker til eftertanke, er du velkommen til at kontakte Alice eller Simon. Du kan finde deres kontaktoplysninger herunder:

 








 




For alle

Tusind tak til alle, som var med til at gøre årets julemusical til en stor succes! Tak til alle børn, store som små, I var så dygtige til at danse, synge og spille skuespil!

For voksne

På onsdag i næste uge holder vi årets sidste sangcafé, så har du 1½ times tid i overskud og har du lyst til fællessang og hyggeligt selskab, så kom til Enghøj Sognegård!