Overnatning

Overnatning i Club Enghøj

Traditionen tro holdt vi, i slutningen af maj, overnatning for de store børn i vores børneklub Club Enghøj dvs. børn fra 9-14 år. I år var temaet "Magi"! Det betød at alle 40 børn skulle lave deres egen tryllestav, tryllehat samt tryllekappe! Og det endte med flotte kostumer i røde, blå, gule og grønne farver. 

Om eftermiddagen gik det over stok og sten rundt om sognegården, aftensmaden blev hurtigt fortærre inden trylledrikken blev serveret på toppen af højen. Derefter var der bål med ristede skumfiduer, sang og andagt. 

Næste morgen gik vi i samlet flok over i kirken i vores nattøj til en hyggelig morgenandagt inden morgenmad og afhentning. En rigtig dejlig overnatning!