Månedens billede

Månedens billede

Månedens billede er ofte lokale kunstnere som udstiller i vores blå stue i sognegården. Har du spørgsmål til månedens billede kan du kontakte Ruth Nielsen på tlf. 24528808.

I september og oktober måned udstiller Peter Møller. Han udtaler:"Når jeg arbejder med maleriet handler det i høj grad om intuition, samspil og hengivenhed -at blive ét med maleriet og være fysisk i maleriets tilblivelse, forvandling og rytme.

Et maleri skal have toner, stoflighed, rytmer og temposkift, - så opstår fortællingen.

Landskabet er mit grundlæggende udgangspunkt for en vandren og undersøgelse af farvespænd og materialer, sammenstød og harmonier. Jeg bruger ofte både kul, bly, olie og akryl i samme værk, hvilket bidrager til en stor dynamik og dramatik. De tynde laserende lag skaber en fornemmelse af den tid som er gået og noget nyt på vej.

Jeg er nordisk, og motiverne er nordiske landskaber, stemninger og lys. Landskaberne, fragtmenter af naturen og vejrets skifte registreres og fortæller historier om livets gang."

 

Tid & sted

Mandag-fredag kl. 9-13. i den blå stue i sognegården, torsdag tillige kl. 16-17. 

 

 

 

 


For voksne

"Du som har tændt millioner af stjerner..." melodien til denne smukke salme er skrevet af Erik Sommer, konservatorieuddannet musikpædagog og han gæster Enghøj sognegård d. 26. oktober. 

For voksne

Mangler du et overblik over arrangementer i løbet af de næste måneder? Du kan altid danne dig overblik over både gudstjenester og arrangmenter ved at klikke herunder.