 |
|
Sorggruppe
Et tilbud for folk, som har det svært med at komme videre efter et tab – et dødsfald eller en skilsmisse. Jeg oplever som præst flere gange, at mennesker giver udtryk for, at de står helt alene med deres kaos af tanker. Ingen kan fjerne sorg eller savn og skal heller ikke gøre det; men det hjælper at sætte ord på sine følelser og tanker. Det hjælper at dele sine oplevelser og overvejelser med andre, som har prøvet det samme. Det gør godt at høre, at andre har de samme problemer at kæmpe med, og det er berigende at lytte og spejle sig i andres erfaringer. Vi mødes en aften fra 19.30-ca. 21.00 i præsteboligen på Olivenvej 8, vi mødes 6-8 gange ca. hver 3. uge. Der er ca. 6 mennesker i hver gruppe, og der er naturligvis tavshedspligt over for det, man får at vide; og man bestemmer helt selv, hvor meget man vil dele med de andre i gruppen. Gruppen er ikke kun for mennesker, der lige har mistet et kært familiemedlem; man kan også godt have behov for og nyde godt af en støttegruppe, hvis man har mistet for 2-3 år siden. Henvendelse til sognepræst Alice Pedersen på tlf. 86 40 72 48.
|