Mandag d. 28. maj kl. 11.00

2. pinsedag flyttes gudstjenesterne i syv Randers- kirker ud i det fri.

Det er Skt. Andreas, Sct. Clemens, Dronningborg, Enghøj, Kristrup, Sct. Peders og Vorup sogne, der fejrer fælles friluftsgudstjeneste på KFUM-Spejdernes grund i Paderup Mose, Paderup Mosevej 20, Paderup. Der er derfor ingen gudstjeneste i de syv kirker 2. pinsedag.

I år er temaet for gudstjenesten ”Pustet til gløderne”. Pinse og ild hører sammen.

Der vil være forskellige indslag i gudstjenesten og aktivitet for børnene under prædiken.
En anderledes gudstjeneste for hele familien.

Efter gudstjenesten vil der være mulighed for at spise sin medbragte frokost eller købe pølser med brød, kage, kaffe/the og sodavand. Medbring evt. noget at sidde på, et tæppe eller en havestol.

I tilfælde af regnvejr holdes gudstjenesten i Johanneskirken, Vorup Boulevard 29, Vorup.

 

    

Onsdag d. 6. juni kl. 14.30

Eftermiddagsgudstjeneste ved Alice Pedersen. 

Der er arrangeret kørsel for beboere på Borupvænget, men gudstjenesten er for alle.

 
Efter gudstjenesten mødes vi i sognegården til lagkage og kaffe. 

Der kan bestilles kirkebil ved henvendelse til kirkekontoret på tlf. 86425020.





 

Søndag d. 19. august kl. 11.00:

Udendørsgudstjeneste for hele familien.       

Traditionen tro arrangerer vi igen i år gudstjeneste i det fri for hele familien. Temaet i år er ”Forskellige, dog lige for Gud”. Vi vil i denne udendørs gudstjeneste sætte fokus på, at vi er skabt forskelligt, bor forskellige steder ud over jorden, har forskellige kulturer, men vi er alle lige for Gud.

Prædikant er Massoud Fouroozandeh. Massoud er født i Teheran, men flygtede til Danmark som 16-årig. Han er tidligere muslim, men har konverteret til kristendommen og er i dag ordineret migrantpræst med tilknytning til Sct. Hans Kirke i Odense. Herfra forsøger han at bygge bro mellem migrantmenighederne og Folkekirken over hele landet.

De øvrige medvirkende er kirkens sognepræster Alice Pedersen og Mette Gocht-Jensen, Enghøj Kirkes Kor samt kirkens personale, børn fra Club Enghøj og Postorkesteret.

Der vil i gudstjenesten, som foregår på det grønne område foran Enghøj Kirke, være forskellige kreative indslag, bl.a. lystænding i kirken, male, skrive en bøn og synge. Der serveres sandwich efter gudstjenesten. Medbring stol eller tæppe til at sidde på.

Vi håber på godt vejr, men tag evt. varmt tøj med og en paraply. HUSK en stol eller tæppe til at sidde på. Efter gudstjenesten serveres der sandwich m.m. mens Postorkesteret spiller fra deres repertoire. 

 

Om torsdagen har vi babysang.

Læs mere her

Læs seneste udgave af
Kirke Nyt her
FÅ MERE AT VIDE OM:
Fødselsanmeldelse
Dåb
Vielse
Bisættelse/begravelse
Konfirmationer