Sognegård

Adskilt fra det markante kirkerum ligger sognegården ydmygt tilbagetrukket, dog med en underjordisk gang, der forbinder de to bygningsværker. Sognegården virker østerlandsk inspireret - bygget op af mindre huskroppe der er sammensat i et forløb, som danner intime atriumgårde og fine og lyse brugsrum til kontor, undervisning og mødeaktiviteter. Mod vest ligger først gården, hvor kirkeklokken er placeret i øjenhøjde og med en pragtfuld udsigt ud over landskabet fra personalekontoret. Går man videre ad gangen passeres det lyse og indbydende kirkekontor.

Ved næste atriumgård, der er udformet som et jordskælv, med kraftige granitblokke, er der indrettet en læse- og dagligstue med bløde møbler. Hermed forlades kontorafdelingen, der har selvstændig indgang, og de tre sognelokaler, der i påkommende tilfælde kan slås sammen, ligger på række og afsluttes af den sidste gård, der er tilplantet som en rosengård. Her ligger også køkkenet, garderoben m.m.

Overalt er der også i sognegården arbejdet bevidst og indlevet med form, lys og materialer, så der opnås en virkelig arkitektonisk og harmonisk helhed.


For voksne

"Herren svinger tryllestagen", er titlen på en ny salme skrevet i 2012. Salmen findes i 100 salmer, et nyt salmetillæg fra 2016. Vi får besøg af Morten Skovsted, som var hovedredaktør på salmetillæget.

For voksne

Det er allerede i morgen, at vi har sangcafé igen og denne gang bliver der ekstra fokus på vores dejlige forårssange. Så har du tid og lyst, tag en ven under armen og kom til sangcafé.