![]() |
KIRKENS HISTORIEEnghøj kirke blev indviet 1. søndag i advent, d. 27. november 1994. De første tanker om den nye kirke i Randers nordby startede i begyndelsen af 80'erne. Gennem en årrække havde de kirkelige myndigheder bedt Sct. Clemens sogns menighedsråd være opmærksom på befolkningsudviklingen og overveje placering af en ny kirke. I 1988 begyndte fællesudvalget at planlægge den nye kirke. Efter besøg i en række kirker indgik man i et samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund, som var behjælpelig med at udforme et "konkurrenceprogram" hvor udvalget nedfældede de krav og ønsker, som man havde til den nye kirke. Af forskellige konkurrenceformer som udvalget blev stillet over for, valgte man i september 1990 fem arkitektfirmaeer til en indbudt konkurrence. Der blev nedsat en dommerkomite bestående af fællesudvalgets 8 medlemmer + 3 fagdommere udvalgt af DAL. Konkurrencen blev afholdt i august 1991 og dommerkomiteen traf her sin endelige afgørelse, som faldt på arkitekt Henning Larsens projekt. Henning Larsens tegnestue fik herefter straks overdraget opgaven. |
![]() |
|





