rør blot ikke ved min gamle jul!

Rør blot ikke ved min gamle jul

Ingen ved præcis, hvilken betydning Covid19-pandemien får for julen i år. Men vi ved, at noget bliver anderledes. Og det bryder vi os ikke om, selv om julens traditioner historisk set har ændret sig mange gange.

”Hvor er det ærgerligt, at vi ikke kan komme til bedsteforældrejulefrokost i børnehaven i år.” ”Hvad nu med Luciaoptoget på plejehjemmet?” ”Skal man have billet til gudstjenesten juleaften for at der ikke kommer for mange?” ”Det giver altså ikke mening at holde en julegudstjeneste, hvis vi ikke må synge julesalmer sammen.” ”Giver det mening at holde julefrokost online?”

 

 

Men netop nu hvor verden virker mere uoverskuelig og utryg end længe, er det ikke muligt at gennemføre alle juletraditioner på samme måde, som vi plejer. Og det gør især ondt, fordi det mest kommer til at gå ud over de traditioner, der er med til at styrke de fællesskaber, vi er en del af. Traditioner er nemlig også gode til at styrke et fællesskab, og tydeliggøre de fællesskaber, man er en del af. Som når vi holder julefrokost på arbejdet. Har tradition for at invitere venner til fælles konfektfremstilling. Eller mødes med hele familien i juledagene.

– Julen handler meget om fællesskabet. Vi kan stadig godt have symbolerne som juletræer og adventskranse. Men det svære i år er det, der skaber fællesskab, siger Lene Vinther Andersen.

 

Spørgsmålene og frustrationerne er mange i øjeblikket, når talen falder på, hvilken indflydelse smitterisiko og restriktioner vil få på vores juletraditioner i år. Rør blot ikke ved min gamle jul. Sådan lyder den velkendte strofe fra ”Sikken voldsom trængsel og alarm”, og selv om sangen har mere end 150 år på bagen, er det stadig sådan, de fleste har det. Juletraditioner skal være, som de plejer.

– Det er også derfor, det tit kan føles lidt off, når man første gang holder jul med svigerfamilien, siger Lene Vinther Andersen fra Dansk Folkemindesamling.
Når hverdagen er travl, og verden til tider uoverskuelig og usikker, er traditioner med til at skabe stabilitet og gøre os trygge.
– I en verden, der forandrer sig, så er traditioner trygt. Det er en periode, hvor vi ved, hvad der sker. Vi kan godt lide, at det er det samme, der sker, forklarer Lene Vinther Andersen, og uddyber:
– Ligesom børn, der gerne vil have læst den samme godnathistorie igen og igen.

 

De fleste af de juletraditioner, vi har i dag, er ca. 150 år gamle.
– 1800-tallets borgerskab i København har opfundet, hvordan vi i dag opfatter julen, men vi har jo fejret jul længere tilbage med andre traditioner, siger hun. Der er også kommet juletraditioner til senere. F.eks. adventskransen, der kom under 2. verdenskrig.

– I Tyskland havde man adventskroner og senere adventskranse, så traditionen kom derfra, men måske handlede det også om lys i en mørk tid, fortæller Lene Vinther Andersen, der også kan fortælle, at tidligere var kirken ikke så glad for adventskransen, selv om den nu er taget ind i kirken.

Lucia, julestjerner i vinduet, halmting og gløgg blev også juletraditioner omkring 2. verdenskrig. – De kom alle fra Sverige, måske fordi man kiggede mod det nordiske frem for at dyrke det tyske i de år, siger hun. Og risalamande stammer fra samme periode.

– Opskriften optræder første gang i Karolines Kogebog fra 1901, men blev først udbredt efter 2. verdenskrig, hvor der havde været mangel på ris, fortæller hun.
Så nogle af de traditioner, som for os er en helt naturlig del af julen, er først kommet til for et par generationer siden. Og prøv at fortælle dine børn eller børnebørn, at det at give gaver til jul først blev en tradition for ca. 150 år siden.

Traditioner tilpasser sig behov

Men måske er det ikke helt så skræmmende at måtte ændre lidt i julens traditioner, som vi umiddelbart tænker. Faktisk har vores traditioner altid ændret sig. De tilpasser sig nemlig den situation, vi står i, og hvad vi har behov for.
– Traditionerne har altid ændret sig. Men det er sjældent, at de ændrer sig så hastigt, forklarer Lene Vinther Andersen, og fortsætter:
– En tradition skal give mening for folk. F.eks. tager vi ikke længere varsler ved at sætte tre slags grød ud til lænkehunden for at se, hvilken afgrøde det er bedst at så det kommende år. I dag er det ikke så meningsfuldt, og når traditioner ikke er meningsfulde, så glider de ofte efterhånden ud.

 

Selv om traditioner handler om at gøre det samme år efter år, har de altså altid ændret sig over tid, og tilpasset sig den konkrete situation, vi har stået i. Om Covid19-pandemien vil blive årsag til nye traditioner, kan kun tiden vise. Men uanset hvad vil de fleste af vores traditioner formentlig overleve, at mange ting i år måske er lidt anderledes.

– Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig, at vi aldrig får Luciaoptog og julefrokoster igen, selv om man er nødt til at springe dem over i år, siger Lene Vinther Andersen.

 

En rummelig kirke for alle

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk