fællessang

Når vi synger sammen, er vi ikke alene

Når vi synger sammen, er vi ikke alene!

Musik kan overskride grænser mellem mennesker, og så sker der noget i vores hjerner, når vi synger sammen, der er eminent til at harmonisere en gruppe følelsesmæssigt.

Da Danmark blev lukket ned på grund af Covid19-pandemien, fik sang en kæmpe betydning for mange. Pludselig sang vi fællessang fra altanerne og tilbragte fredag aften derhjemme med at synge sammen med de andre inde i fjernsynet.
Da samfundet så langsomt blev åbnet igen, var det med begrænsninger på at synge sammen, for når vi synger, bevæger virus sig længere. Vi begyndte at høre om skoler, der savnede den fælles morgensang, kor der selv betalte for leje af større lokaler, så de kunne synge sammen med afstand, og kirker der savnede fælles salmesang, fordi der ellers ikke måtte være så mange i kirkerummet.

Men hvad betyder det egentlig for os at synge sammen? Og hvad sker der i vores hjerner, når vi gør det? Det ved hjerneforsker, jazzmusiker og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet Peter Vuust en hel masse om.

– Selv om Darwin troede, at det var for bedre at kunne søge en mage – altså på dansk score – så er vores bedste bud, når vi ser på evidens, at man kan harmonisere en gruppe følelsesmæssigt, når man synger sammen, forklarer han, og fortsætter:
– Så når man sidder i kirken og synger, så er det et følelsesmæssigt budskab, der ikke kan stå alene med ord. Det gælder især, når ritualer er følelsesmæssigt udfordrende som for eksempel ved begravelser. Så kan man harmonisere en gruppe med musik.

 

Musik til ritualer

Vi kender til brugen af musik langt tilbage i tiden, og ifølge Peter Vuust har man aldrig fundet et folkeslag uden musik. Men selv om musikken kan være meget forskellig, har den det til fælles, at den altid bliver brugt ved ritualer som bryllupper, død eller overgangen til voksenlivet. Peter Vuust kender selv behovet for musik ved ritualer, som når han er til begravelse, og i begyndelsen næsten kan have lyst til at grine, selv om det slet ikke passer med situationen.
– Ved starten af en begravelse kan man godt føle, at man ikke er klar. Men så lytter man først til musik sammen, og så synger man sammen, og så er man klar til at lytte til de samme ord. Musik har en utrolig vigtig rolle. Det ville være nogle meget uforløste ritualer, vi havde, hvis de var uden musik, siger han.

Du er ikke alene!

Musik og sang kan ikke bare harmonisere vores følelser. Det kan også få os til at forstå, at vi ikke er alene.
– Musik kan give dig en fornemmelse af, at du ikke er alene i verden. Det er stærkt, siger Peter Vuust, og fortsætter:
– Musik kan overskride grænser mellem mennesker. Det kan få os til at føle, at andre mennesker har det ligesom os selv. For eksempel ved en begravelse, så er der nogle følelser, som alle render rundt med, og vi er nødt til at dele dem med nogen.
Han mener, det hænger sammen med, at musik har den her abstrakte måde at forløse følelser på.
– Vi har musik som kommunikationsmiddel, før vi har et sprog. For eksempel synger vi for små børn, før ord giver så meget mening, siger han, og tilføjer:
– Med sprog kan vi kun kommunikere en ad gangen. Det smukke ved musik er, at vi kan kommunikere sammen – for eksempel synge sammen – i meget store grupper. Og samtidig er musik lavet på en måde, så flere kan udtrykke det samme, men samtidig bevare individualiteten.

Hormon skaber formentlig fællesskabsfølelse!

Men hvad sker der egentlig sådan rent biologisk i os, når vi synger sammen?

– Vi mener, at et stof i hjernen, der hedder oxytocin, spiller en vigtig rolle. Man har undersøgt kor, og de har mere oxytocin, når de har sunget sammen end før. Det er blandt andet det hormon, der får mælk til at løbe til, når man skal amme, og man mener også, at det skaber en fællesskabsfølelse, fortæller Peter Vuust.

Man er endnu ikke helt sikker, da det er svært at måle, men de har blandt andet lavet et forsøg, hvor de gav hormonet til folk, og efterfølgende bad dem om at slå en rytme.

– Vi kunne se, at de blev bedre til at synkronisere, når de havde fået stoffet, så det tyder på, at det spiller en rolle. Og vi ved, at når vi som mennesker er synkroniseret, så kan vi bedre lide hinanden. Det har mange forsøg vist, for eksempel forsøg med at få to mennesker til at sidde over for hinanden og lave ens bevægelser, forklarer han.

Musik påvirker os, både når vi synger sammen, spiller sammen og lytter til det, men der er forskel på, hvad der sker med os.
– Først og fremmest er der forskel, fordi alle kan synge. Hvis man skal spille sammen, skal man lære et instrument, og det er ikke alle forundt, men vi kan alle synge, selvom der er nogle, der er bedre til det end andre. Så det er mere inkluderende at synge, fortæller Peter Vuust, og fortsætter:

– Når man lytter til musik, så bidrager man ikke selv, og det betyder noget psykologisk set, selv om det at lytte til musik også godt kan skabe en fællesskabsfølelse. For eksempel kan man godt sidde alene derhjemme og lytte til musik og præcis vide, hvad sangeren føler.

Følelser igennem musik.

Fællessang i tv kan ikke synkronisere os på samme måde, som når vi fysisk synger sammen, men på en måde alligevel.
– Det er en erstatning for det, vi kan føle, når vi er sammen om musikken, men det kan give en illusion. Og så kan det at synge sange, som alle har et forhold til, trigge minder og følelser, forklarer Peter Vuust.
Musiks påvirkning er nemlig et samspil mellem noget individuelt og noget kulturelt.

– Når vi synger i kirken, er det typisk salmer, og det er meget kulturelt forankret i os. Hvis vi sad og sang i en anden kultur, ville vi ikke få det samme følelsesmæssigt ud af det, siger han.
Når vi synger eller lytter til musik, vækker det ikke nødvendigvis følelser, vi forbinder med noget positivt. Det kan ofte for eksempel være sorg og aggression.
– Det kan vi godt lide at opleve igennem musik. Måske er det lidt ligesom at se en gyser. Så længe det er i tv, er det okay. Så længe det ikke skader os, så er det rart at få afløb for de følelser, forklarer han.

Om man ligefrem kan sige, at det er sundt at synge sammen, er svært at sige.
– Det kommer jo an på, hvordan man definerer sundt. Men det er godt for den mentale sundhed at komme af med nogle følelser, og opleve at andre også har de følelser, siger han.

Han tror, at det har ramt mange hårdt ikke at kunne synge sammen på grund af corona-restriktioner, fordi det, musik gør ved os, er ubevidst.
– Det er så stærkt et virkemiddel, fordi vi ikke lægger mærke til, at det er der. Det er også derfor, man bruger musik i film til at understrege følelser, siger Peter Vuust, og slutter:

– Vi er så vant til, at musik er noget, der bare er der. Derfor er vi mindre opmærksomme på, hvor stærkt fællesskabsskabende, det er, og hvor meget vi bruger musik til at regulere vores følelsesmæssige niveau.

Men det er svært at forestille sig en juleaften uden salmer. Det er svært at forestille sig et menneskeliv uden musik.

En rummelig kirke for alle

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk