julefred?

Julefreden kommer midt i det urolige og ufredelige

Efter flere måneders krig opstod der under første verdenskrig en spontan julefred midt ude på slagmarken, og fortællingen viser blandt andet, at julefreden kan opstå midt i det hektiske og ufredelige. Sådan er det også i dag.

”Kan vi så få noget julefred”. ”Lad nu julefreden herske”.
Der findes flere tidspunkter, hvor julefreden bliver nævnt, men hvad er julefred, og hvad skal der til, for at vi mærker den?
For Birgitte Graakjær Hjort rummer historien om soldaterne i første verdenskrig mange vigtige elementer om julefreden.

– Det fortælles, at soldaterne lå ude i skyttegravene, men den 24. december, efter flere måneders krig, stoppede skyderierne en stund, og der opstod en spontan våbenhvile. Langsomt kravlede de ud af skyttegravene, og nogle steder mødtes de med hinanden i den bidende vinterkulde i ingenmandsland og gav hinanden gaver. Det er med andre ord midt i ufreden og midt i død og ødelæggelse, at soldaterne pludselig oplevede et øjeblik med fred. Den historie forbinder jeg med begrebet julefred, siger Birgitte Graakjær Hjort, der er teolog og til dagligt arbejder som center- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Hun oplever det som en meget stærk fortælling om, hvad mennesker også i dag kan gøre ved hinanden.

– Vi kan skabe ufred. Vi kan ødelægge livet for hinanden og skabe død for hinanden. Vi kan beskyde hinanden og skabe rædsler og vold i hinandens liv. Skabe et isnende koldt vintermørke i hinandens liv. Men vi kan også det modsatte. Og nogle gange kommer det modsatte måske også lidt uventet. Det er ikke alt, vi kan planlægge os frem til. I første verdenskrig opstod en spontan våbenhvile og en uformel julefred, og sådan tror jeg også, at julefreden kan vise sig i dag – uventet og midt i al ufreden, siger hun.

Julefreden opstår i relation med andre

Et vigtigt element i julefreden er også, at mennesker er synkroniserede med hinanden.
– Runde fødselsdage, bryllupper eller andre fester holder vi af gode grunde på forskellige tidspunkter. Men jul fejrer vi samtidigt. Der er noget over at være det samme sted i livet en gang imellem.

Og det, at vi fejrer højtiden samtidig og ikke hver for sig på forskellige tidspunkter, understøtter fornemmelsen af, at det er en særlig tid, en hellig tid, noget højtideligt og vigtigt, som vi er fælles om – og at vi er midt i noget, som er større end os selv, forklarer Birgitte Graakjær Hjort og pointerer også, at julefreden er en fred, som blev sendt til jorden fra Gud:

– Når vi taler om julefred og ikke om påskefred eller pinsefred, så er det, fordi juleevangeliet på en særlige måde handler om en fred, der har at gøre med, at Gud kom ind i verden som et menneske og dermed involverer sig i vores helt almindelige menneskeliv. Det betyder ikke, at vi får en verden, hvor der ikke længere er krig eller uro. Julefreden er en fred på trods.

Eller fred midt i ufreden. Julefreden handler blandt andet om, at vi i de mellemmenneskelige relationer lader konflikterne ligge et øjeblik og finder frem til et samvær, hvor vi er til glæde for hinanden. Det er ikke noget, der giver sig selv. Det er der ikke bare hele tiden. Det er truet af noget andet, men vi kan finde det og opleve det i små glimt og i relation med andre.

Julefred er ikke afhængig af ro

På den måde ser Birgitte Graakjær Hjort også julefreden som noget midlertidigt, og noget vi måske kun mærker i korte spontane øjeblikke.

– Jeg kunne godt være fristet til at sige, at julefred er, når man er i ro eller i pause eller i stilhed. Eller når man sidder andægtigt og for eksempel lytter til Bachs juleoratorie. Men det er urealistisk at tro, at det kun er det, der er julefred. Og her tænker jeg, at historien fra første verdenskrig viser noget meget fint, nemlig at julefreden godt kan være en lille bitte kort uplanlagt lomme midt i alt det urolige. Ikke mange af os moderne fortravlede mennesker er helt nede i gear og sidder og kigger ind i juletræet i lang tid ad gangen.

Men alligevel kan vi godt opleve julefreden i nogle små, korte, betydningsfulde og hellige øjeblikke, siger hun og tilføjer:
– Julefreden er ikke en retrætefred, der handler om at trække sig tilbage. Julefreden kan opleves midt i alt det hektiske.

Her oplever hun også, at der er inspiration at hente fra jøderne og deres overholdelse af sabbatten, som er den jødiske hviledag.
– Mange jøder har jo susende travlt op til sabbatten. De farer rundt i butikker og køber ind, pisker afsted for at nå det hele, og nærmest fra det ene øjeblik til det andet falder alle til ro. Sådan kan det også være med julen. At vi farer rundt op til jul, og så håber vi på, at julefreden vil sænke sig i selve juledagene. Jeg tror faktisk, der er noget sundt i den bratte opbremsning, der tvinger os til at komme i ro, også selvom vi ikke nåede alt det, vi gerne ville.

Men vi nåede, hvad vi nåede, og det bliver jul alligevel, siger Birgitte Graakjær Hjort.

 

Traditioner skaber noget fredfyldt

Travlheden op til jul er for mange også forbundet med at leve op til faste traditioner, men Birgitte Graakjær Hjort mener, at der også kan være en fred i, at man ikke skal ud og opfinde noget nyt.
– I julen er mange ting givet på forhånd, og vi kan læne os ind i, at vi gør det samme år efter år. Vi spiser noget bestemt, hører noget bestemt og gør noget bestemt. Vi tager i kirke og går hjem og spiser den samme julemiddag, som vi plejer.

På mange andre tidspunkter skal vi opfinde noget nyt og selv skabe det, men i julen er der mange ting, som er givet på forhånd, og der er noget fredfyldt i, at man ikke selv skal opfinde det hele, siger hun og tilføjer, at freden også er en vigtig del af julebudskabet – det kommer til os udefra, og afhænger ikke af os.

– Med julen kom Gud ind i vores liv og verden, og det bliver tydeligt, at Han ikke bare er en fjern Gud, men en Gud, der kender det liv, vi lever som menneske. Igennem Jesu liv viser Gud, at han vil give os følgeskab i livet – og Han kommer med håb og fred til en verden fyldt af ufred. Som en lomme midt i det urolige, siger Birgitte Graakjær Hjort.

En rummelig kirke for alle

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk