sogneudflugt

til Djursland og Mols

Sogneudflugt 2023

Sogneudflugten i år går til Djursland og Mols. Første stop bliver ved Bregnet kirke syd for Rønde. Kirken er restaureret i 2006, hvor den fik en ny altertavle, ”Blå Nadver” af Arne Haugen Sørensen, som også har lavet et krucifiks på alteret samt malet billeder på prædikestolen og på stolegavlene. Vi får en rundvisning.

Efter besøget i kirken drikker vi formiddagskaffe.

Derefter går turen til Knebel kirke, hvor vi skal se Bjørn Nørgaards meget utraditionelle alterudsmykning, der blev indviet i 2001. Udsmykningen omfatter også knæfald og brudeskammel, som kunne tages i brug i 2002. Også her får vi en rundvisning.

Fra Knebel kirke kærer vi mod restaurant Skovmøllen ved Femmøller, hvor vi skal spise middag.

Undervejs gør vi holdt ved Porskær stenhus, der er Danmarks ældste stensætning, opført for mere end 5000 år siden.

Middagen består af dansk bøf med tilbehør samt citronfromage.

Når vi har nydt middagen og omgivelserne kører vi mod udflugtens sidste mål, landsbyfællesskabet Friland ved Feldballe. Friland er en økolandsby, hvor indbyggerne eksperimenterer med at indrette hverdagen med vægt på bæredygtighed, gældfrihed og selvstændigt erhverv. Vi får først et foredrag i fælleshuset og derefter en rundvisning.

Inden vi kører mod Randers drikker vi eftermiddagskaffe i Frilndshaven.

Praktiske oplysninger: Datoen er lørdag d. 2. september kl. 8.00 – ca. 18.00.

Prisen er 375 kr., som omfatter bustur og middag med 2 retter (ekskl. drikkevarer) samt kaffe. Beløbet betales i bussen, gerne med MobilePay.

Tilmelding via linket herunder eller til kirkekontoret (tlf. 24945020) senest torsdag d. 24. august kl. 13.00.

Udflugten er tilrettelagt af Ruth Nielsen og Kristian Degnbol Christensen.

club enghøj

Fællessang?

ungdomsgudstjenester

En rummelig kirke for alle

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk