Velkommen til Birthe Kiilerich
Vikar for sognepræst Alice Pedersen i de kommende tre måneder!
Fra onsdag den 1. februar til og med søndag den 30. april 2023 er der i Enghøj Kirke tiltrådt en midlertidig ansat som vikar for sognepræst Alice Pedersen. Med til en nyligt overstået knæoperation, som i Alices tilfælde, hører efterfølgende sygeorlov med henblik på patientstøtte og genoptræning.
Alice ønskes rigtig god bedring under hele forløbet.
Jeg skal hermed præsentere mig selv som nævnte vikar i den pågældende periode.

Mit navn er Birthe Kiilerich. Oprindeligt er jeg uddannet indenfor handel og sprog, men skiftede spor og blev cand.theol. fra Aarhus Universitet i 2008.
Det er velkendt, at præster i dag er blevet en mangelvare, hvilket var helt modsat, da jeg som nyuddannet teolog søgte stilling i folkekirken.
I 2009 blev jeg ordineret til et barselsvikariat i Viborg Stift og forblev i stiftet indtil 2016, hvor jeg kom ind under Århus Stift. Som det havde været tilfældet i de forrige år, fulgte også her en periode med adskillige korte og længere varende vikariater, samtlige hjemhørende i Norddjurs Provsti.
I alle årene havde jeg fast bopæl i Vejlby-Risskov. I 2019 flyttede min familie og jeg dog fra Århus op til Holbæk Præstegård, nu som nyudnævnt sognepræst i Norddjurs Vestre pastorat.
Herfra gik jeg på pension i juli 2022. Selv om årene som vikar har været yderst lærerige, var det alligevel betryggende at få fast grund under fødderne i sin ”egen” præstegård!
Mit interesse for teologi og for præstearbejdet er dog ikke blevet sat på pause efter pensioneringen. Det var derfor uden betænkning, at jeg sagde ja tak til et vikariat i Enghøj Kirke. Selv er jeg flyttet tilbage til Århus og bor nu i Kolt ved Hasselager, tæt ved motorvejen til Randers.
Jeg glæder mig til at lære jer at kende og har fået et rigtigt godt indtryk af kirken og de mennesker, som har deres gang der.