koncert

og aftensang

Aftensang

Torsdag d. 22. september kl. 18.45:  

½ times aftensang i kirken med sange og musik. Tema er ”sensommer”, hvor tekster og musik vil tage udgangspunkt i årstiden. Sanger Kasper Laursen vil sammen med organist Britta Nedergaard Hansen præsenterer et afvekslende program for sang og orgel/klaver. Der vil være solosang, musik og fællessange, så alle kan få stemmebåndet rørt. Fri entré.

Der kan fortsættes til højskoleaften kl. 19.30 i Sognegården v. politiassistent Peter Pedersen. Emne: ”På flugt eller på jagt”.  Entré: 50 kr. 

Søndag d. 2. oktober kl. 15.00: CELLO og KLAVER  

To kendte musikere i Randers har fundet sammen i et spændende samarbejde. Det er pianisten Anna Nadiryan og cellisten Aksel Nielsen.

Anna Nadiryan er armensk-græsk. Hun begyndte at spille klaver som 5-årig, gjorde sin offentlige debut i Tbilisi Concert Hall i Georgien som 10-årig og spillede på landsdækkende TV i Armenien som 12-årig. Hun er uddannet klaverlærer og klaversolist på Philippos Nakas Conservatory i Athen, hvor hun også blev ansat som underviser og akkompagnatør. Hun har vundet præmier i mange klaverkonkurrencer. I 2012 flyttede hun til Danmark, hvor hun hurtigt blev en efterspurgt

pianist ved solokoncerter, som akkompagnatør og som kammermusiker. Siden 2020 har hun også arbejdet som underviser i klassisk klaver i Mariagerfjord Kulturskole.

Cellisten Aksel Nielsen er født i København, og uddannet hos Erling Bløndal Bengtsson på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Videre uddannelse hos Asger Lund Christiansen og Ola Karlsson i Stockholm.

Efter 6 år i Helsingborg Symfoniorkester i Sverige, kom han til Randers Kammerorkester, hvor han har været solocellist i 35 år. Aksel Nielsen har fra 1. januar 2022 valgt at stoppe i Randers

Kammerorkester, og spiller nu koncerter for solo cello og koncerter med klaver/cello med Anna Nadiryan.

Aksel Nielsen er formand i kammermusikforeningen BRAGE i Randers og formand i SDM, Sammenslutningen af Danske Musikforeninger.

De to musikere fortæller om musikken og der vil være en kort pause i koncerten. Entré: 50 kr.

En rummelig kirke for alle

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk