kirkens genbrug

Kirkens Genbrug – sammen gør vi genbrug til socialt guld

Ved Enghøj Kirke er vi begyndt et samarbejde med Samvirkendes Menighedsplejer om én af deres genbrugs butikker Kirkens Genbrug. Kirkens Genbrug er en del af Samvirkende Menighedsplejers aktiviteter til støtte for arbejdet med udsatte mennesker. Genbrugsbutikkerne drives af dedikerede frivillige medarbejdere i tæt samarbejde med en lokal menighedspleje og Samvirkende Menighedsplejer. Det økonomiske overskud fra butikkerne støtter menighedsplejens arbejde for samfundets sårbare borgere, både lokalt og på landsplan.

I genbrugsbutikkerne finder du stort set alt – almindelige brugsting som køkkenting, porcelæn og glas, bøger, beklædning og møbler, men det er også muligt at gøre helt unikke fund. Hver butik står selv for indsamling af varer som de modtager gratis, ofte leveret direkte til butikken, eller ved afhentning i private hjem.

 

Støt os med genbrug

Samvirkende Menighedsplejer arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Når du giver dine aflagte ting til genbrug, får de ny anvendelse hos andre. På den måde er du også med til at skåne miljøet. Vi skal passe på hinanden og vi skal passe på jordens ressourcer. Når du handler i Kirkens Genbrug er du med til at støtte vores diakonale arbejde og samtidigt en holdbar fremtid.

Hvis du ønsker at give dine ting til genbrug, kan du henvende dig i din lokale butik, Kirkens Genbrug på Dannevirkevej 3 8930 Randers tlf. 6160 4076

 

Overskuddet

Butikken overskud fordeles mellem den lokale menighedspleje og Samvirkende Menighedsplejer og støtter derved både menighedsplejens arbejde lokalt og på landsplan. De frivillige medarbejdere gør en stor indsats for at butikken tjener så mange penge som muligt.

Lokalt går pengene til diakonalt arbejde som Folkekirkens Feriehjælp, julehjælp, akut økonomisk hjælp, aflastning og vågetjeneste, demensaflastning, sorggrupper og sociale arrangementer for alle aldersgrupper.

En rummelig kirke for alle

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk