Begravelse/bisættelse

Begravelse er afsked og forkyndelse

Ved en bisættelse i Enghøj Kirke står kisten foran alteret; mellem døbefont og prædikestol. På denne måde mindes vi ved bisættelsen det tilsagn, Gud gav os i dåben: at han vil være med os alle dage indtil verdens ende.

I dette rum kan vi tage afsked med vores afdøde, fordi vi mindes det tilsagn, Gud gav os i dåben: at han vil være med os alle dage.

Der er ingen kirkegård ved kirken, men pladsen og plænerne foran kirken indbyder på samme måde til ro og højtidelighed for følget.

Praktisk

Bisættelsen/begravelsen i kirken aftales i samarbejde med bedemanden, præsten og det øvrige personale, som præsten formidler kontakt til.

Forud for bisættelsen/begravelsen taler de pårørende med præsten. Her forbereder man begravelsen, vælger salmer, og fortæller præsten om afdøde, hvis der ønskes en personlig tale.

Begravelse er afsked og forkyndelse

En kirkelig bisættelse eller begravelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.

Ved en kirkelig bisættelse eller begravelse bliver der sagt tak for den dødes liv og for alt, hvad man fik lov at dele med ham eller hende, og der bliver også sat ord på sorgen.

 

Når børn mister.

“- Jeg har aldrig været til en begravelse før, så jeg ved ikke, hvad der skal ske henne i kirken. Og hvor er bedstefar egentlig henne nu, hvor han er død? Hvordan får han en plads henne på kirkegården, så vi kan besøge ham der? Og hvad gør jeg, når det hele tiden trykker herinde i mit bryst, så det føles, som om jeg er ved at eksplodere, fordi jeg bare er så ked af det?”

Tøjdyret Snapper har mange spørgsmål, da hendes bedstefar dør, og sammen med sin fætter Topper sætter hun sig for at finde svar på nogle af de mange spørgsmål, der dukker op hos børn, når de mister et menneske, de har kær.

Det er blevet til to film, der i børnehøjde beskæftiger sig med døden og begravelse/bisættelse, og giver børn og deres voksne et grundlag at tale sammen ud fra. Filmene kommer hele vejen rundt om emnet, så der er mange indgange til at snakke sammen både om tanker og følelser, og om lavpraktiske ting som urner, blomster og gravsteder. Og så giver filmene forældre, bedsteforældre, præster, lærere, pædagoger og alle andre voksne mulighed for at forberede børn på, hvad der sker til en begravelse, hvis det er første gang, de skal med.

Som et fast del af en bisættelse eller begravelse, kaster præsten jord på kisten tre gange, mens den afdøde tiltales med ordene: ”Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå”. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv, og minder os om det løfte, vi modtog, da vi blev døbt. Gud er med os i livet, i døden og efter døden.

Jesus talte om legemets opstandelse, men ikke sådan, at opstandelsen er en verden, der ligner vores. Vi har mange billedlige udtryk for, hvor vores døde er. I himlen, i Guds hænder, i de evige boliger, i lys. Det er troen, der giver os disse billeder.

En begravelse afsluttes med at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten stille køres fra kirken i rustvognen til krematoriet, eller bliver stående i kirken. Senere nedsættes urnen på kirkegården.

Dåb

Bryllup

konfirmation

En rummelig kirke for alle

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk