club enghøj

Enghøj Kirkes børneklub

Club Enghøj er en børneklub for børn fra 4-14 år. 2 gange om året laver vi musical, en jule-musical og en forårsmusical. Alle børn er med i forberedelserne og på scenen, hvis de har lyst. Det betyder at du kan sagtens gå i klub, selv om du ikke har lyst til at være med i musicals.

Vi mødes hver fredag eftermiddag fra kl. 15.30-17.00. Sæsonen er slut for dette forår. Vi begynder vores nye sæson fredag d. 6. september.  

Vi leger både ude og inde, vi spiller forskellige spil, bygger lego, tegner og laver andre kreative ting. Her  bygger vi drager, leger fangeleg, spiller stratego og andre sjove aktiviteter.

Når vi mødes i Club Enghøj, så husk evt. en mønt til at putte i Hugo og Hugoline. Hugo og Hugoline er to sparebamser, som bliver sendt rundt hver fredag. Pengene bliver sendt til ”Fremtidsbørn”, et udviklingsprojekt, som hjælper børn i bl.a. Asien og Afrika. Det koster 900 kr. for at et barn kan gå i skole et år. Hver sæson sender vi omkring 800,- kr. afsted. 

Efter velkomsten siger vi velkommen til eventuelle nye børn. Derefter vi synger fødselsdagssang for de børn, som har haft fødselsdag siden sidst og så er det tid til dagens bibelfortælling. Når historien er færdig serverer vi saft og kage. Så er det tid til forskellige aktiviteter.

Det koster ikke noget at gå i klub, ikke udover at man bager en kage engang imellem og hjælper til med opstilling af scene til vores musicals og hjælper med oprydningen bagefter.

SPIRER (4-5ÅR)

Spirerne tegner, maler, hører historier og leger. De er også med til at forberede gudstjenester og arrangementer vi har i kirken. Derudover er de statister i vores musicals og synger med på alle sangene.

SOLSIKKER (0. kl. – 2. kl.)

Solsikkerne kan vælge mellem forskellige aktiviteter. De kan vælge mellem kreative aktiviteter, udegruppen eller bevægelsesgruppen. Solsikkerne har mindre roller i vores musicals, er med i forskellige danse og synger med på alle sangene.

SOLFANGER (fra 3.kl.)

Solfangerne er vores ældste børnegruppe. De laver smykker, bolcher og har de store roller i vores musicals.

Har du lyst til at vide mere om Club Enghøj er du velkommen til at kontakte:

Britta Nedergaard Hansen, tlf. 29 40 56 59, mail: bnh@enghoejkirke.dk 

babysalmesang

skole-kirkeprojekt

ungdomsgudstjeneste

En rummelig kirke for alle

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk