Bibelen 2020. Sådan kaldes den seneste oversættelse af bibelen til nudansk. Bibelen 2020 udkom i marts 2020. Denne oversættelse er ikke autoriseret, dvs. at det stadig er oversættelsen fra 1992, som er godkendt til brug ved gudstjenesterne i kirkerne landet over, men præsterne kan sammen med det lokale menighedsråd søge om tilladelse til at læse fra den nye oversættelse; det har vi planer om i Enghøj. Vi bruger ikke den nye oversættelse ved alle gudstjenester og ved alle læsninger, men især til Pauluslæsningerne har jeg meget lyst til at anvende en anden og mere mundret oversættelse.
Er det nu også nødvendigt med en ny oversættelse? Det er ikke så længe siden, vi fik en ny oversættelse af det Nye Testamente, nemlig Den Nye Aftale, som udkom i 2007.
Mit klare svar er JA, vi har brug for nye oversættelser. For en ny oversættelse kan skærpe vores opmærksomhed og ikke mindst vores forståelse. Enhver oversættelse er også en tolkning, og bibelforskningen og sprogforskningen bringer hele tiden nye indsigter. Dertil kommer, at sproget udvikler sig hele tiden, og ord og vendinger ændrer betydning. Det fremgår af en herlig ”Radise” af tegneren Charles M Schultz. Tomas, den lille teologiker, læser, og Nina filosoferer!
Hvordan hjælper vi bedst Nina? Skal hun have lidt undervisning og lære, hvad udtryk som ”begav”, ”nåde”, ”miskundhed”, ”pagtens ark” eller ”vorde” betyder? Eller skal hun have en ny oversættelse af bibelen?
For mig er det ikke et enten-eller, men et både-og!
Nu er den her så: Bibelen 2020!
Det er ikke nemt at oversætte, for det er umuligt at oversætte ord-til-ord fra ét sprog til et andet. Det ville give et knudret og tit uforståeligt dansk. Det ved enhver også, som har prøvet at oversæt-te – ikke mindst et digt – fra f.eks. engelsk eller tysk til dansk. Det er endnu sværere med Det Gamle Testamentes grundsprog, nemlig hebraisk, fordi det er båret af navneord, det bliver altså et meget billedrigt sprog, mens dansk er båret af udsagnsord, dvs. at der altså er et langt mere handlingsorienteret fokus i vores sprog.
Det Danske Bibelselskabs generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen har skrevet en lille bog, der hedder: ”Når bibelen oversættes”. Der giver hun et fint indblik i ”maskinrummet” hos de mennesker, som har arbejdet med at oversætte bibelen: hebraiskkyndige, græskkyndige, retorikere, konsulenter, høringsgrupper osv. osv.
Fra den bog har jeg taget det følgende eksempel på sprogets udvikling og den deraf følgende udfordring og vanskelighed ved at oversætte, nemlig Markus kap. 15, vers 29-30:
De, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: ”Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, og stig ned fra korset!”.
Hvad tænker du, når du læser ordet ”spotte”? Tænker du håne? Ja, nemlig, det er det, der er ment her. Men unge mennesker bruger ordet spotte i betydningen ”få øje på”, sikkert fordi det er et engelsk ord, der har sneget sig ind i vores sprog og har medbragt en anden betydning.
Generalsekretæren spørger også, hvilket sprog man skal være mest tro mod: Kildesproget, altså hebraisk for Det Gamle Testamentes vedkommende og græsk for Det Nye Testamentes vedkommende, eller skal man fokusere på målsproget, altså det sprog, man oversætter til? Den nye oversættelse fokuserer på målsproget, på nudansk.
Måske er der én og anden, der tænker, at vi slet ikke behøver nye oversættelser. Men tak, at jeg ikke skal læse fra Christian d. 3.s Bibel, hverken i kirken eller derhjemme:
Markus, kap. 15, vers 29-30:
Oc de der *ginge frem / *bespaattede hannem / oc røste deris Hoffuit / oc sagde / Tui dig huor deylige nedbryder du Templen / oc bygger den i tre dage. Hielp dig nu selff / oc stig hid ned aff *kaarsset.
I den nye oversættelse lyder det samme vers således:
Når folk kom forbi, rystede de på hovedet. ”Var det ikke dig, der kunne rive templet ned og bygge det op igen på tre dage? Red nu dig selv, og kom ned fra det kors!”.
Den første tekst, jeg læste, da jeg fik den nye bibel, var Salme 139 fra Det Gamle Testamente. En af mine favorittekster, som jeg aldrig bliver færdig med.
I den nye oversættelse lyder salmen således:
Herre, du ser ind i mig, ser alt af mig.
Du ved, hvornår jeg sætter mig og rejser mig,
på lang afstand kan du se, hvad jeg tænker.
Du ved, hvor jeg går, og hvor jeg hviler mig,
du ved, hvor jeg går hen.
Der er ikke et ord på min tunge,
som du ikke kender til.
Forfra og bagfra omslutter du mig,
du holder din hånd over mig.
Det er for vidunderligt for mig at forstå,
det er alt for stort at forstå.
Hvor kan jeg gemme mig for dig,
hvor kan jeg flygte hen, så du ikke ser mig?
Hvis jeg rejser op i himlen, så er du dér,
hvis jeg går ned i dødsriget, er du også dér.
Hvis jeg låner morgenrødens vinger
for at slå mig ned ved det yderste hav,
så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd griber fat i mig.
Hvis jeg siger: ”Jeg vil gemme mig i mørket,
gøre lyset til nat,”
så ser du gennem mørket,
natten er som den lyse dag for dig,
nat og dag det samme.
Alice Pedersen,
Sognepræst.