Under mere normale omstændigheder ville Folkekirken fejrer grundlovsdag. For ved grundloven blev den enevældiges konges kirke, statskirken, afskaffet og erstattet af Folkekirken. Så derfor er grundlovsdag også Folkekirkens fødselsdag.
I artikel fra Folkekirken.dk kan man læse følgende: “Med Grundloven blev blandt andet ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og religionsfriheden sikret, og især religionsfriheden fik stor betydning for kirken, siger Ander Holm, lektor i Praktisk Teologi ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.
– Religionsfrihed eller muligheden for at træde ud af kirken udgjorde en af de største forskelle på kirken før og efter vedtagelsen af Grundloven. Før 1849 var der, i hvert fald principielt, en tæt sammenhæng mellem borgerrettigheder og medlemskab af kirken, siger Anders Holm.
– Trådte man ud, mistede man sine borgerrettigheder. Dog havde der længe af hensyn til handel og industri været få steder, hvor nogle få andre trossamfund havde haft muligheder for at forsamle sig, men det var kontrolleret, og mission af anden religion end den officielle lutherske var på det strengeste forbudt, forklarer han.
Friheden havde grænser
Men selv om religionsfriheden blev indført med Grundloven, var der alligevel grænser for friheden internt i kirken dengang i 1849.
– Der kom dog ikke religionsfrihed internt i kirken, som eksempelvis Grundtvig på sin vis ønskede. I 1855 blev der dog indført mulighed for at løse sognebånd, altså søge tilknytning til en præst i en anden kirke end sin lokale. I 1868 kom muligheden for at stifte valgmenigheder, hvor man også kunne få det lidt friere uden helt at træde ud af kirken, fortæller lektor Anders Holm.”
Til information holder kirkekontoret lukket grundlovsdag.