På søndag er begynder Trinitatis tiden. Trinitatis tiden varer fra søndag efter pinse til sidste søndag før advent.

Da vi stadig er underlagt restriktioner fra sundhedsmyndighederne, er der stadig tilmelding til søndagens gudstjeneste. Du kan tilmelde dig ved at ringe til kirkekontoret på tlf. 2494 5020 og tale med en kordegn. Kirkebil bestilles samtidig. Du kan ringe i kontorets åbningstid fra kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-17. Obs, på fredag er kontoret lukket. Du kan også tilmelde dig søndag morgen fra kl. 8.30-9.00.

En artikel fra Folkekirken.dk står følgende:
“Trinitatis søndag er en lille kirkelig festdag for treenigheden: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Gennem vinterens og forårets mange højtider bliver begivenheder knyttet til Gud som skaber, som Guds søn og som Helligånd fejret hver for sig. Trinitatis søndag markeres enheden af Gud Fader, Søn og Helligånd.

Derpå følger trinitatistiden hen over sommeren og efteråret. Den kaldes kirkens hverdag eller det festløse halvår. Afhængig af påskens placering er der omkring 25 trinitatissøndage. Trinitatistidens farve er grøn, der i kirken symboliserer håb og vækst.

Kristendom i hverdagen
I trinitatistiden skal de store højtiders budskab slå rod og vokse til. Søndagenes gudstjenester tematiserer betydningen af Guds skabelse, af Jesus’ liv, død og opstandelse og af Helligåndens nærvær for mennesker i dag.

Grundlæggende forhold i menneskelivet bliver taget op i gudstjenesternes evangelielæsninger og prædikener. De kan handle om sygdom og helbredelse, næstekærlighed og fjendekærlighed, skyld og tilgivelse, forholdet mellem politiske ledere og Gud eller forholdet til penge og rigdom

Høst- eller skabelsesgudstjeneste
Midt i trinitatistiden kommer Sankt Hans og høsttiden, som traditionelt er blevet fejret med høstgudstjenester. Danmark var tidligere overvejende et landbrugssamfund. Derfor har høstgudstjenesten haft stor betydning som afslutning på årets høst.

Høstgudstjenesterne fejres stadig, også i mange bysogne, med høstpyntede kirker. Her får den mere karakter af en takkegudstjeneste for naturens gaver. I flere kirker holder man i stedet for den traditionelle høstgudstjeneste en skabelsesgudstjeneste i sensommeren.”

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk