Da Hans Kargaard Thomsen ved seneste menighedsrådsvalg blev opfordret til at stille op, sagde han ja. For hvis man gerne vil bevare og udvikle noget, er man nødt til at bidrage.
52-årige Hans Kargaard Thomsen er sådan en, der engagerer sig. Han har siddet i et hav af foreningsbestyrelser, siden han var 16 år, han har siddet 9 år i Århus Amtsråd. Og så har han siddet i sit lokale menighedsråd de seneste tre år.
– Hvis man kigger sig rundt og ser nogle fællesskaber, man gerne vil have skal være der i morgen, så må man også spørge sig selv: Kan jeg også bidrage til de fællesskaber, siger Hans Kargaard Thomsen, og tilføjer med et grin:
– Det var ikke sådan, jeg tænkte, da jeg var 16 år og begyndte foreningsarbejdet. Der var det bare interesse.
I dag går interessen og det at bidrage til nogle betydningsfulde fællesskaber hånd i hånd. Og det var derfor ikke en fremmed tanke for ham, da han blev opfordret til at stille op til menighedsrådet. Han havde overvejet, om det var et sted, hvor han kunne være til nytte og gavn med den erfaring, han har fra både politik, bestyrelsesarbejde og sit job som marketingskonsulent. Men han skulle prikkes, før det blev til noget.
– Jeg var tilforordnet til et valg på Skjoldhøjskolen, hvor jeg sad sammen med en, der selv sad i menighedsrådet. Og da han spurgte, om ikke jeg skulle i menighedsrådet, så sagde jeg ja, fortæller Hans Kargaard Thomsen.
Mere engagement end arbejde
I dag er Hans Kargaard Thomsen næstformand i Skjoldhøj Kirkes menighedsråd, medlem af forretningsudvalget, med i kommunikationsudvalget og i sogneaftensudvalget. Han er også med i en tovholdergruppe omkring et fredagsfællesskab, de har en gang om måneden. Og så tager han ad hoc-opgaver.
– Der er jo en konstituering, hvor der er nogle poster, der skal fordeles. Formandsposten er vigtig, men kasserer og kontaktperson er også nøgleposter. Så vi snakkede om, hvordan vi fik posterne besat, og hvem der havde kompetencerne, ligesom man kender fra andet bestyrelsesarbejde, siger Hans Kargaard Thomsen, og uddyber:
– Det øvrige har jeg engageret mig i ud over. I vores kirke har alle aktiviteter et menighedsrådsmedlem tilknyttet, men man stiller jo op til menighedsrådet, fordi man er et engageret menneske, så det falder folk naturligt.
Hans Kargaard Thomsen sidder med de steder, hvor der er noget, han har lyst til at arbejde med. Og hvor han kan bidrage med sine kompetencer og erfaringer. Da han skal svare på, hvor lang tid han bruger på sit menighedsrådsarbejde, tøver han.
– Grænserne er jo flydende. Når jeg er med i aktiviteter, er det så menighedsrådsarbejde, eller er det fordi, jeg engagerer mig og har lyst til at komme? Hvis vi taler om det, jeg er valgt til, så er det et møde en gang om måneden, og så forretningsudvalgsmøde en gang om måneden. Der er uger, hvor der ikke er arbejdsopgaver, jeg skal løse, men så kan jeg jo godt finde på at dukke op til en aktivitet, fordi der sker nogle ting, jeg ikke kan holde mig væk fra, siger han, og tilføjer:
– I virkeligheden burde man måske kalde det et menighedsrådsengagement og ikke et arbejde.
Behov for forskellige typer
Når Hans Kargaard Thomsen tænker tilbage på de seneste tre år som menighedsrådsmedlem, så fylder ansættelsen af to nye præster en del, da begge præstestillinger blev ledige samtidig.
– Præsterne er utrolig vigtige for den lokale kirke, så der er ikke noget vigtigere end at gøre opgaven ordentligt, når der skal ansættes nye præster. Det var spændende. Jeg blev mere og mere stolt, hver gang jeg fortalte ansøgere om kirken. Det var fedt. Og alle i menighedsrådet gjorde en kæmpe indsats, for det var en meget intens periode. Det forløb er jeg egentlig stolt af, siger Hans Kargaard Thomsen.
Forløbet viste også hvor vigtigt det er, at et menighedsråd er bredt sammensat.
– Vi havde ikke kunnet løfte forløbet omkring ansættelserne, hvis alle i menighedsrådet havde haft fuldtidsarbejde ligesom mig. Så jeg var glad for, at vi også havde nogle dygtige pensionister, der havde tid til forskellige vigtige opgaver inden for normal arbejdstid, siger Hans Kargaard Thomsen.
Hans erfaring er, at et menighedsråd skal bestå af folk i alle aldre, køn og med forskellige baggrunde for, at det fungerer godt. Og så skal der være nogle, der bringer nogle professionelle kompetencer ind i menighedsrådet.
– Det kræver nogle kompetencer f.eks. at være kasserer og kontaktperson, siger han, og tilføjer:
– Og så er det helt lavpraktisk godt, at der er menighedsrådsmedlemmer i alle aldersgrupper, fordi vi naturligt søger forskellige typer aktiviteter. Det er godt, at vi ikke ligner hinanden for meget. Nogle har erfaring, andre har nye ideer, nogle er gode til at stille spørgsmål. Jeg synes, vi byder ind med noget forskelligt, og bringer hinanden i spil.
Stiller op igen
Når man sidder i menighedsrådet, får man en række kompetencer og erfaringer.
– Man udvikler sig og får jo en viden om at drive en organisation, der også har noget ansvar i forhold til myndighedsopgaver, i forhold til at få en økonomi til at hænge sammen, og i forhold til at skabe aktivitet. Og man lærer at prioritere, og finde balancen mellem nye ideer og respekten for det gamle, fortæller Hans Kargaard Thomsen, der i forvejen havde de kompetencer med fra sit øvrige foreningsarbejde.
Til gengæld har han fået meget på det personlige plan.
– Jeg synes, at vi giver hinanden noget som mennesker. Vi kommer med forskellige vinkler på troen, og vi udfordrer hinanden. Jeg tror, at det, der gør fællesskabet i et menighedsråd så værdifuldt er, at vi ikke ligner hinanden, men vi har alligevel et meget ens udgangspunkt. Vi kan være nok så forskellige, men vi står på fælles grund, siger han, og opfordrer andre til at overveje at gå ind i menighedsrådsarbejdet, hvis de synes, at den lokale kirke er vigtigt.
– Menighedsrådets opgave er at rydde administrative forhindringer af vejen, så frivillige og ansatte kan lave det, de er gode til. Hvis man synes, det er vigtigt, at den opgave bliver løst, så skal man jo engagere sig. Men man får også noget selv, og man kan være med til at sætte nogle aktiviteter i gang, hvis man synes, der skal ske noget nyt i ens kirke, siger han.
Og hvis man har fordomme om, hvad et menighedsråd er for en størrelse, så skal man ikke lade sig skræmme på forhånd.
– Manges fordomme er, at et menighedsråd er det mest kedelige sted, man kan placere sig selv. Og det må jeg bare sige – det er det ikke hos os. Folk vil blive overrasket over, hvor meget vi griner i vores menighedsråd, siger han.
Hans Kargaard Thomsen har allerede besluttet, at han stiller op igen til næste valg.
– Jeg synes, det giver masser af mening. Både i forhold til min tro, og i forhold til det fællesskab, jeg har lært at kende af at engagere mig. Og jeg synes grundlæggende, det er sjovt, siger han, og uddyber:
– Jeg møder nogle spændende mennesker, som er engagerede, men med nogle andre vinkler end mig selv, og som er spændende at blive udfordret af og samarbejde med. Og så har vi lige ansat to nye præster, som nu er ved at folde sig ud. Det giver nogle udviklingsmuligheder og spændende muligheder for nyt samarbejde. Det vil jeg gerne være en del af i næste valgperiode, hvis jeg kan blive valgt.