For 3 år siden fik jeg en mejsekasse i julegave. Der fulgte ophængning med, så en månedstid efter jul kom der 7 personer en hel dag for at hænge kassen op. Vi nåede også andet………
Hvor var det en god gave, den har jeg haft meget glæde af.
Allerede samme dag som kassen blev sat op, kom der ”lejere” for at kikke på de nye lokaliteter, og de betænkte sig ikke længe, inden de flyttede ind og begyndte at indrette sig. Hvor havde de travlt begge to. Ind og ud – ind og ud.
To kuld nåede de at få, og da jeg om efteråret tømte kassen, kunne jeg se, at de små fugleunger var kommet til verden på det fineste leje af en ca. 15 cm. høj rede af mos m.m., der havde en fordybning i midten. De har ligget godt, de små nye mejser.
Mejserne er begyndt igen i år, det må være lyset, der lokker dem til. Jeg ved ikke ret meget om mejser – eller om fugle i det hele taget – men jeg ved, at de glæder mig, når de flyver rundt, og når jeg kan se dem spise af de mejsekugler og andet fuglefoder, jeg serverer for dem.
På cykelture ud i det åbne land er jeg så småt begyndt at lytte efter lærken. Jeg ved godt, at det er lidt tidligt, og at temperaturen skal være højere, end den er i dag, før de begynder at synge, men alligevel. Pludselig er de der!
Ved et tilfælde kom jeg for nogle år siden til at høre en udsendelse på DR. Den handlede om, hvordan lærken trækker vejret. Godt spørgsmål, det havde jeg aldrig nogensinde tænkt over før. Titlen på udsendelsen var: ”Lærken kan trille i timevis”, og det kan den jo. Trækker lærken overhovedet vejret? Det viser sig, at når man teknisk sætter lærkesang meget ned i hastighed, så kan det menneskelige øre opfatte bitte-bitte små pauser, hvor lærken trækker vejret, men vi kan ikke høre det, når vi hører lærken synge i naturen. I den samme udsendelse lærte jeg også, at lærken har to stemmebånd; det betyder, at den kan synge to toner på samme tid! Hvor smart! Den kan altså synge flerstemmigt med sig selv!
Hvad nytter den viden, vil ”Mi nååbo, Pe Sme” sikkert spørge. Pyt med ham! Jeg lytter nu til lærkesangen på en anden måde: Med den samme glæde og med en større bevidsthed om, at vi lever i en helt fantastisk og forunderlig verden!
Og så har lærken også en anden betydning for mig, nemlig den, vi finder i sangen ”Velkommen lærkelil” af Chr. Richardt.
I vers 4 hedder det:
Du troens rette fugl,
som bier kun på jul,
og kun i årets skumring holder inde,
for så med jubelsang,
når rug er over vang,
at varsle højt om vårens lune vinde.
Det vil sige, at lærken kun lige venter på jul, så varsler den nye tider. Ikke så underligt, at Chr. Richardt beder om, at lærken vil lære ham noderne til det ”Håbets strengespil”, som viser ”den pinseglans, der dølger sig bag tågen!”.
Tak til lærken og til mejsen og til alle andre håbsbebudere!
Der er nye tider på vej!
Der er håb!
Alice Pedersen,
Sognepræst.
NB: I kan læse – og høre – om lærken ved at søge på ”Lærken kan trille i timevis”.