Ensomhed er både et samfundsproblem og et menneskeligt livsvilkår

Ensomhed afhænger ikke nødvendigvis af, hvor mange mennesker vi omgiver os med. Ensomhed handler om, at man uønsket er alene, eller at man føler sig ensom i mødet med andre. Flere og flere danskere, i alle aldre og alle samfundslag, oplever ensomhed.

Stine Tougaard er sogne- og korshærspræst i en midtbykirke og møder dagligt mennesker med en meget konkret tung ensomhed. Mennesker, der har brudt med deres familie og som ikke har noget netværk. Mennesker, der ikke har nogen at dele deres inderste tanker med, eller fortælle deres følelser til. Mennesker som helt enkelt ikke har nogen at snakke med.

– Det er den tungeste form for ensomhed. Men jeg møder jo også mennesker, som bare ikke føler, de har noget sted at høre til, og som ikke føler sig forbundet med andre mennesker. Og dem møder jeg desværre flere og flere af, fortæller Stine Tougaard.

Individualisme, konkurrence og farlig spejling
– Når vi snakker ensomhed i dag, så taler vi om alle aldersgrupper – og desværre flere og flere unge mennesker. Stine Tougaard fortæller, at nye undersøgelser viser, at op imod en fjerdedel af unge mennesker af og til eller ofte føler sig ensomme.

– Og her mærker man den individualisme, der præger vores samfund, og hos unge, de præstations- og konkurrencetanker, som de bliver præget af og ligger under for. Vi bliver hurtigere konkurrenter end venner. Modsat for eksempel min gymnasietid, der handlede om fællesskaber og om at stifte venskaber, så er der i dag meget fokus på præstation og høje karakterer, blandt de unge. Det, tror jeg, medfører ensomhed for mange, forklarer Stine Tougaard.
Når unge mennesker på de sociale medier i dag konstant konfronteres med, og spejler sig i, hvor fantastiske fællesskaber og hvor nære venner alle andre har – og hvor store fester de andre går til, så kommer følelsen af ensomhed, udstødthed og isolation tæt på.

Men Stine Tougaard understreger, at de sociale mediers påvirkning ikke kun påvirker de unge, men også bedsteforældregenerationen, der får og ser billeder og opslag med smukke og velfungerende familier, der uafladeligt laver bål sammen eller går tur i skoven sammen med børnebørnene. Og det kan også tricke noget negativt i mennesker, der ikke kan leve op til idealbillederne. Det kan også blive til en følelse af ensomhed.

Ensomhed er et samfundsproblem, der findes alle steder
For Stine Tougaard er det vigtigt, at vi forstår, at ensomhed i dag ikke er begrænset til en bestemt aldersgruppe eller bestemte sociale grupper. Og man kan sagtens være ensom, selvom man er i blandt mange mennesker på for eksempel arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.

Ensomhed kan ramme alle mennesker. Den kan udløses af en skilsmisse, en ægtefælle, der falder bort, børnene, der flytter hjemmefra, arbejdsløshed, flytning til en anden by for at studere, psykiske problemer, misbrug, vold eller ludomani. Den rammer direktøren, pædagogen, gymnasieeleven og sekretæren.

– Jeg møder mange ensomme, som er uden for arbejdsmarkedet. Jobbet og arbejdspladsen er jo et af de steder, hvor vi har vores fællesskaber. At være uden for arbejdsmarkeder bringer dig simpelthen i risiko for ensomhed, og hvis du så samtidig har en dårlig forbindelse til din familie, så er du ret hurtigt udenfor. Vi lægger så stor identitet i vores arbejdsliv, at hvis du mister jobbet, så kommer du hurtigt på gyngende grund, forklarer Stine Tougaard og fortsætter:

– Kogt ned, synes jeg ensomhed handler om ikke at have nogen at dele de inderste tanker, følelser og længsler med. At der ikke er nogen, der ser det menneske, du er, er svært for mennesker at holde til i lang tid. Det gør ondt. Det bliver folk jo syge af. Før i tiden var vi også født ind i nogle sociale strukturer, som vi i dag flytter fra for at få en uddannelse og et arbejde et andet sted i landet. Det sikkerhedsnet, der førhen var i det nære, mangler hurtigt i dag, hvis noget går skævt i livet.

Ensomhed er også et menneskeligt livsvilkår
Allerede på de første sider i biblen, på skabelsens første dage, introduceres vi til ensomheden, da Gud skaber Eva til Adam, fordi det ikke er godt at være alene. Man har brug for en af sin egen slags.
– Her introduceres vi faktisk til, at ensomhed også er et menneskeligt vilkår i et eller andet omfang.

I Det Nye Testamente hører vi også om Jesus, der trækker sig tilbage fra folkemængden. Så vi introduceres altså for, at mennesker har brug for at være sammen med mennesker, men at vi en gang imellem også har brug for at være alene. Der er noget fundamentalt menneskeligt ved, at vi indimellem er ensomme. Det kan vi ikke komme ud over, siger Stine Tougaard.

Men selvom ensomhed er et samfundsproblem, som vi skal gøre alt for at dæmme op for, så mener hun ikke, at vi skal have som mål at omringe mennesker 24 timer i døgnet, for det kan vi ikke. Hun mener, at vi både har brug for at kunne fungere med og rumme en vis mængde ensomhed og alenehed i livet og at kunne acceptere, at det moderne menneskeliv ikke hele tiden er, som det kan se ud på de sociale medier.

– Jeg synes, det er uhyggeligt, når et menneskes ensomhed bliver så håndgribeligt, at bare to timers snak på mit kontor, altså to timer hvor der er et andet menneske, der ser en og lytter til en, at det kan betyde, at en psykose ikke bryder ud, eller at et menneske ser en lille smule lys og kan komme lidt videre. Faktisk synes jeg, at netop tid er noget af det vigtigste, vi kan give hinanden, siger Stine Tougaard.

Bøn eller kaffe
Kirken kan for Stine Tougaard være menneskers bolværk mod ensomhed. Hendes dør er åben, og kirkens dør er åben. Her er muligheden for et fællesskab. Mulighed for en bøn eller bare en kop kaffe og en snak. Bare det at komme i kirken og have et netværk der, er et bolværk mod ensomhed.

– Det var det for mine bedsteforældre, og det er det i dag. Din lokale kirke er et sted, som du kan høre til, også selv om du ikke kommer hver eneste søndag til gudstjeneste. Et sted hvor du kan være med i et fællesskab og være med til at skabe noget for andre mennesker. For eksempel som deltager i en frokostklub for mænd eller som frivillig i en brætspilskub. Jeg kan mærke på mange af de ensomme mennesker, jeg møder i mit arbejde, at det at have noget regelmæssigt i kalenderen, nogle rutiner så tiden ikke bare går i et, at det betyder meget. Der skal faktisk ikke stå meget i kalenderen, før det hele føles mindre ensomt. Brætspilsklubben om tirsdagen, en snak med præsten om torsdagen og en gudstjeneste om søndagen med efterfølgende kaffe, fortæller Stine Tougaard.

– Og ja, coronakrisen forstærker følelsen af ensomhed hos rigtig mange af os. Og den gør ensomheden dybere og vanskeligere at håndtere for mennesker, som i forvejen oplever sig udenfor og ikke har nogen at tale med, slutter hun.