For salmedigter Iben Krogsdal er påsken ikke kun en historisk begivenhed, men også en opstandelsesbegivenhed i vores liv. Påske handler om død, om meningsløshed, om håb, nyt liv, og det, vi ikke kan tro på.
Hvordan griber man det an, når man som kunstner beskæftiger sig med en højtid som påsken, der for mange kan være lidt svær at forholde sig til?
Forfatter og salmedigter Iben Krogsdal har via salmer, påskeantologi og påskenoveller beskæftiget sig mere med påske end de fleste. Hun tager altid afsæt i erfaringer, når hun skriver, og for hende er påskens opstandelse ikke bare en historisk begivenhed, der foregik for 2000 år siden, men i høj grad noget, der sker for og med os i dag.
– Jeg ser påskebegivenheden som noget, der i den grad har med vores eget liv at gøre. Det er på grund af opstandelsen, at vi igen og igen får lov til at opleve livet blive nyt, siger hun.
Det kommer bl.a. til udtryk i hendes salmedigt ”Hold da op! Hvad sker der her”, der udkom første gang i 2015 i samlingen ”Vild opstandelse”. I dag har teksten fået melodi, og den er netop blevet en del af den nye højskolesangbog.
– Jeg skriver altid ud fra noget, jeg kan mærke eller se for mig. Mange af mine salmer bliver til, når jeg går tur, og der kommer en begyndelse eller et billede, fortæller Iben Krogsdal, og uddyber:
– Salmen her tager udgangspunkt i et overraskelsesudbrud: Hold da op! Hvad sker der her? Den er en slags fantastisk fortælling om det nye liv, man slet ikke havde forventet, som kommer totalt bag på én. Ligesom Jesu opstandelse, der skete fuldstændig uventet, efter at alt håb var ude. Påsken vender op og ned på alting.
Kan kun forstå påsken i billedsprog
Salmen har fået undertitlen ”opstandelsessalme”, da den netop beskriver opstandelse. Men det er måske ikke den opstandelse, man forventer.
– Når man taler om opstandelse i kirken, tænker man for det meste på den opstandelse, der fandt sted for 2000 år siden. Og det er selvfølgelig også dybest set den, påsken drejer sig om.
Men den nye salme handler mere om alt det, som opstandelsen betyder for os i dag. Og derfor sker der undervejs i salmen et væld af uventede ting i verden, der alle har med opstandelsen at gøre, forklarer Iben Krogsdal.
Pointen bliver understreget af, at alt i salmen foregår i nutid. Der er ikke tale om noget, der skete engang. Det er lige nu og her, der blusser sol derude, altertavler springer op og skæbner springer ud.
– Det er svært at sætte hverdagsord på, hvad påsken betyder. Vi har brug for billedsprog, og salmen er i virkeligheden ét stort billede. Folk vandrer ud af fængsler, engle går rundt ude i trafikken, ruderne smelter, verden bliver ny på alle mulige og umulige måder.
Påsken er på alle måder for stor til at blive fanget i dagligdagssproget, siger Iben Krogsdal, der oprindeligt er billedkunstner og maler og ofte ser billeder for sig.
Håb er noget, vi får udefra
Nogen synes, påsken kan være lidt svær at gå til med sine voldsomme begivenheder, dystre temaer og ufattelige begivenheder, modsat julens glade budskab om det lille Jesusbarn, der bliver født. Sådan har Iben Krogsdal det ikke.
– Men det vigtigste er, hvad det betyder for os i dag, at Jesus døde og opstod. Fortiden og nutiden bliver altid bragt tæt sammen i påsken, siger hun.
For hende handler det bl.a. om at få givet håb, og til sidst i salmen dukker Jesus da også op og siger: ”Her er håbet. Se, det går på vandet!”.
– Jesus er indirekte med i alt det, der sker i salmen, og han rækker os håbet til allersidst. Det vigtige er netop, at vi ikke længere er vores eget håb. Jeg tror, at mange i dag tænker, de er deres eget livs største håb. At alt i livet er op til én selv. Og så er man nærmest overbebyrdet af håb, siger Iben Krogsdal og fortsætter:
– For mig er håb ikke noget, der kommer fra os selv, men noget vi får udefra. Det er derfor, Jesus giver os det i salmen. Vi skal ikke skabe håbet selv.
I påsken møder vi dramaet og voldsomheden. Og det er også relevant for os i dag.
– Påsken er det største drama, man kan forestille sig, og voldsomheden er enorm. For påsken handler om Guds død som enden på livet for os alle – og Guds død som selve begyndelsen for os alle. Det handler om alt det, vi ikke kan tro på, siger hun, og uddyber:
– For mange handler tro om det, vi kan tro på. Men det, tror jeg, er en misforståelse. Tro er det, vi ikke kan tro på. Det utrolige. At når det hele er slut: når man er død, og når det værste er sket, så sker der noget nyt. Opstandelsen er det utrolige. Det vi ikke kan tro på.
Der sker noget, når man synger sammen
Når Iben Krogsdal skriver salmedigte, tager hun næsten altid på én eller anden måde afsæt i noget erfaret og jordnært.
– Her i salmen skriver jeg ud fra min egen opstandelsesglæde, og jeg skriver også i første omgang salmen til mig selv. Når jeg skriver, er det ikke fordi, der er noget, jeg absolut skal sige.
Jeg skriver sådan set bare det, hjertet er fuldt af. Jeg er jo forfatter, ikke præst og forkynder, siger hun.
Sommetider kræver det dog lidt tilpasninger, før et salmedigt kan blive til en salme. En salme skal nemlig kunne synges af alle.
– Alle skal kunne tage ordene i deres mund som deres egne, og salmerne skal kunne synges af et ”vi”. Så når jeg har skrevet et digt, skal det tit omskrives og omformes nogle gange, forklarer hun.
For salmer skal kunne synges. Og de skal kunne synges sammen.
– Der sker noget, når man synger salmer. Jeg tror ligefrem, man kan blive vakt af at synge. At man faktisk dybest set kan få løftet sit eget liv ind i en større sammenhæng, når man synger sammen. Og det kan være så stort og bevægende og meningsfuldt, at der sker en opstandelse indeni, forklarer hun.
Start med stilhed
Hvis man gerne vil bruge påsken i år til selv at komme tættere på, hvad påsken egentlig handler om og betyder i dag, har Iben Krogsdal et bud på, hvordan man kan gribe det an.
– Jeg vil anbefale, at man starter med stilhed. At man går en tur og ser på alt, der spirer frem. Og gør sig nogle tanker om det, man har mistet og lagt bag sig. Det, man elsker og det, man frygter, foreslår hun.
Og så synes hun, at man bagefter skal synge. Gerne sammen med andre, hvis det er muligt:
– Det vil jeg altid foreslå, for man bliver bevæget, når man synger, og opstandelse handler jo om bevægelse. Og så vil jeg også anbefale, at man går i kirke, hvis man kan det.
Hun foreslår, at man bare går ind, sætter sig, synger med, lader sig bevæge af påskens drama, men uden at forvente at forstå eller have et bestemt formål.
– Der er noget smukt i at gå ind i et kirkerum og bare sætte sig og være med uden at skulle yde noget, tro noget, stå inde for noget. Bare være med, siger hun.
Hold da op! Hvad sker der her
1. Hold da op! Hvad sker der her? Der blusser sol derude
altertavler springer op og skæbner springer ud
barndomsminder lægger fine lysspor på en pude
dette er for vildt og varmt og nyt og nært og Gud
2. Glasskår fra forpinte liv slår ud i mosaikker
kæmpemosaikker, se de bryder lyset vildt!
Mennesker slår kreds om dem der sørger, savner, ligger
ingen er alene, vejret er madonnamildt
3. Dødsbodagligstuerne får liv og glade dage
slidte hynder spænder op og natten bliver ung
alt hvad nogen tabte kommer lysende tilbage
stærke hænder bærer sorgen selvom den er tung
4. Forårsblege ofre vandrer stille ud af fængsler
ud på alle gaderne, hvor alting går i stå,
dybt i deres øjne vågner verdens bedste længsler
alle folk kan se dem og begynder selv at gå
5. Spæde engle vakler med mirakler i trafikken
småbørn peger på dem. Gamle bliver børn på ny
smilet finder nye veje gennem dødsmimikken
scenen uden ende: Vi er én og samme by
6. Kærligheden stiger mens den får sin sidste vilje
ruder smelter, blikke brænder, lyset bryder frem
ingen af os fylder mindre end en påskelilje
ingen af os er et sted der ikke er et hjem
7. Alt vi havde, alt vi ville, rejser sig fra sandet
tidens store fyldesthånd er høj og lyseblå
Jesus siger: Her er håbet. Se, det går på vandet!
Fra i dag er håbet nyt. Og sådan kan det gå
Tekst: Iben Krogsdal