9. december 

BAG OM JULESALMEN

“Velkommen igen, Guds engle små…”

Julemorgen i 1824 læser Grundtvig et dugfriskt digt op fra prædikestolen. Det handler om engle og juleglæde, men også om den julesorg, mange kender. ’Velkommen igen, Guds engle små’ er siden blevet en vaskeægte juleklassiker.

 

I denne fortælling kan du læse om baggrunden for Grundtvigs julesalme, gå på opdagelse i versene og læse mere om begrebet julesorg. Lyt til salmen herunder.

Julemorgen 1824 går den 41-årige Grundtvig den korte tur fra sit hjem på Christianshavn og til Vor Frelsers Kirke, hvor han er præst.

Måske har det været en hvid jul i hovedstaden det år. Rimen hænger efter sigende i træerne, og lige dér midt i romantikken kan man næsten se for sig, hvordan han går med raske skridt i nyfalden sne af den slags, der lander blidt på næsen og knirker melodisk under fødderne.

Han kan ikke have sovet meget den nat, men han er måske alligevel i et bedre humør, end han har været længe, for i den fineste af alle nætter, julenatten, har han skrevet en ny salme, som han om kort tid vil læse for sin menighed.

I salmen beskriver han ”en klingrende frost”, ”en dalende sne ved midnatstide” og ikke mindst sovende børn. Inspirationen til det sidste må han have hentet fra sine egne to små ”blåøjede puslinger”, Johan på to år og Svend på tre måneder, som julenat ligger i deres senge og sover i det grundtvigske hjem på Prinsessegade.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk