Kirkens Genbrug Randers

Kirkens Genbrug er en del af Menighedsplejen i Danmarks aktiviteter til støtte for arbejdet med udsatte mennesker. Genbrugsbutikkerne drives af dedikerede frivillige medarbejdere i tæt samarbejde med en lokal menighedspleje og Menighedsplejen i Danmark. Det økonomiske overskud fra butikkerne støtter menighedsplejens arbejde for samfundets sårbare borgere, både lokalt og på landsplan.

Ved Enghøj Kirke er vi med i bestyrelsen ved Kirkens Genbrugs butik i Randers. Det betyder blandt andet at overskud tilfalder både Menighedsplejen i Danmark og Enghøj Kirke. Overskuddet til Enghøj Kirke er øremærket til diakonale projekter, eks. udflugter for børnefamilier og ekstra penge til julehjælp.

I genbrugsbutikkerne finder du stort set alt – almindelige brugsting som køkkenting, porcelæn og glas, bøger, beklædning og møbler, men det er også muligt at gøre helt unikke fund. Hver butik står selv for indsamling af varer som de modtager gratis, ofte leveret direkte til butikken, eller ved afhentning i private hjem.

 

Støt os med genbrug

Menighedsplejen i Danmark arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Når du giver dine aflagte ting til genbrug, får de ny anvendelse hos andre. På den måde er du også med til at skåne miljøet. Vi skal passe på hinanden og vi skal passe på jordens ressourcer. Når du handler i Kirkens Genbrug er du med til at støtte vores diakonale arbejde og samtidigt en holdbar fremtid.

Du kan finde Kirkens Genbrugs butik i Randers ved at klikke på linket herunder.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk