Påskemorgen opstår Jesus fra de døde, og vi fejrer, at livet vinder over døden. Men hvad betyder ‘påske’ egentlig?

På tredjedagen efter Jesus’ død og begravelse vil nogle af de kvinder, som har fulgt Jesus, lægge blomster ved hans grav. Men de finder den tom.

Fest for livet

“I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her.” Sådan siger en engel ved den tomme grav til kvinderne, der bliver sendt til disciplene med den gode nyhed og besked på at rejse tilbage til deres hjemegn Galilæa, hvor den Jesus vil møde dem.

Påskesøndag fejrer vi opstandelsen og livet. Langfredags lidelse og død er ikke det sidste, der er at sige om Jesus, selv om han følte sig forladt af alle – også af Gud.

Gud rejser ham op fra døden og viser på den måde, at Jesus virkelig er Guds søn. Og at livet er stærkere end døden, selv når alt tyder på det modsatte.

Fra jødisk påskefest til kristen

Ordet påske kommer af ‘pesach’, som betyder ‘forbigang’. Den jødiske påske, som Jesus og disciplene er rejst til Jerusalem for at fejre, markerer jødernes befrielse fra slaveri i Egypten. ‘Forbigang’ er en henvisning til ‘dødens engel’, den sidste af de ti plager, Gud rammer Egyptens hersker Farao med for at få ham til at befri jøderne.

Dødens engel slår den førstefødte i alle huse ihjel. Men jødernes huse går dødens engel forbi, for de har har smurt blod fra et slagtet lam på dørstolperne, som Gud har instrueret dem i.

Jesus bliver tidligt omtalt som et lam, der ofrer sig for at redde alle mennesker fra døden. Påsken er derfor den ældste og vigtigste kristne højtid, der fejrer opstandelsen og selve livet.

Påskedag falder efter gammel tradition den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.