månedens kunstner
Rikke Høj Andersen
Månedens kunstner er udvalgte udstillinger i den blå stue i sognegården. Der udstilles oftest 2 måneder af gangen.
I november og december udstiller Rikke Høj Andersen.
Rikke Høj Andersen fortæller: “Min inspiration finder jeg ofte i design, arkitektur og naturen. Strukturer, overflader, mellemrum, former, mønstre og farvenuancer fascinerer mig og er grobund for meget inspiration i min kunst.
Naturens motiver finder ofte vej til mit maleunivers. Jeg bruger gerne forskellige medier til forundersøgelse af motiverne.
Laver masser af blyantsskitser, små akvareller og collager.
I en årrække har jeg undervist og inspireret børn og voksne i billedkunst på BilledSkolen i Randers sammen med billedkunstner Anna Steenberg. Nu har vi sammen åbnet eget galleri med kunstudstillinger og undervisning i billedkunst.”
Hjemmesiden med galleri og kurser i billedkunst hedder: galleristeenberghoj.dk
